Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster en tatovering?

Hos os bliver prisen fastlagt på grundlag af dit design, og ikke kun hvor lang tid selve udførelsen tager. Forud mange projekter ligger der ofte flere arbejdstimer i forberedelse, research og udarbejdelse af designet.

Det kan være svært at give en pris på en tatovering, hvis vi ikke kender de afgørende faktorer. Størrelse, detaljegrad og det generelle omfang af opgaven er afgørende. En stor tatovering med mange detaljer er typisk ensbetydende med en højere pris. Sørg derfor, så vidt muligt, at inkludere ca. størrelse, placering, og stilart i din henvendelse. Det absolut bedste er hvis du vedhæfter reference-billeder eller illustrationer.

Vi anbefaler du bruger vores Kontaktformular.

Husk det er helt OK at takke nej til en tatovering, hvis du synes det er for dyrt. Det koster ikke noget at spørge.

Hvorfor kan I ikke give mig en helt præcis pris?

Ofte bliver designet en smule større eller mindre end forventet, fordi vi tilpasser det til dig på dagen, derfor giver vi tit en margen på hvad den endelige pris vil være. Ved mindre tatoveringer kan vi typisk give dig en meget præcis pris.

Skal jeg bestille tid eller kan jeg droppe ind?

Vi anbefaler og foretrækker, at du bestiller tid, til dit projekt eller konsultation.
Du er velkommen til at komme forbi, men vi kan langt fra garantere der er tid eller den rette kunstner er til stede.

Hvordan bestiller jeg tid?

Du bestiller tid ved at kontakte os! 
Vi anbefaler du bruger vores Kontaktformular.

Det er også muligt at komme ind forbi vores butikker til en uforpligtende samtale omkring dit projekt. Husk vi laver næsten alle slags tatoveringer – både store og små!

Du kan også ringe ind på tlf: 31754828 for at høre nærmere. 

Hvornår har I tider?

Det kan varierere meget hvornår vi har ledige tider til netop din næste tatovering.
Kontakt os for at høre og aftale nærmere!

Vi har stærkt begrænsede tider i weekenden. Det er derfor en fordel hvis du har mulighed for at aftale en tid på en hverdag.

Hvad er jeres mindstepris?

Vores priser starter fra 700,- kr. 

Jeg har set en flot tatovering - kan I lave den?

Nej, men vi kan lave et nyt design hvor vi tager udgangspunkt og inspiration til en vis grad.
Vi ønsker ikke at kopiere andre folks tatoveringer. Vi stræber derfor altid på at være innovative i vores tatoveringer. Dog er der nogle stilarter og motiver der altid vil have en ensartethed til en vis faktor.
– Ville du bryde dig om, hvis din nabo gik rundt med din tatovering ugen efter?

Kan I lave et design til mig - og hvad koster det?

Ja, det vil vi meget gerne! Vi elsker at lave custom-made designs, unikt til dig! Det er det vi lever og ånder for. Vi tager selvfølgelig imod alt den inspiration du har fået, således vi har de bedste betingelser for at forstå dine ønsker. Det er vigtigt du har en ide om hvad du ønsker. Du skal som vide hvilket motiv eller tema du ønsker. Altså om det skal være en fugl, tiger eller en fiskestang – græsk mytoligi, orientalsk eller måske et western tema?
– Vi opkræver et mindre reservationsgebyr for at booke tid og påbegynde forberedelerne til dit projekt. Dette beløb vil blive fratrukket din pris på dagen, så i realiteten har udarbejdelsen og forberedelsen ikke kostet dig noget.

Hvornår ser jeg mit design?

Du vil i langt de fleste tilfælde se dit design den dag du skal tatoveres.
Mange af vores kunstnere har forberedt sig i forvejen. Rettelser og tilføjelser til det endelige design vil blive implementeret på dagen, i fællesskab – af dig og din kunstner.
Dette er vores garanti for at vores design, bliver lavet i vores shops.

Hvad hvis jeg ikke bryder mig om designet?

Det hører til den yderste sjældenhed at din artist og dig ikke kan udvikle et design der falder i din interesse.
Skulle det alligevel hænde, vil vi i langt de fleste tilfælde refundere dit reservationsgebyr – alt afhængig omfanget af udarbejdelsen/forberedelsen.

Hvordan vælger jeg den rigtige kunstner?

Vi hjælper dig meget gerne med at finde den rigtige kunstner til din opgave, det er jo vores job. Dog er det en stor fordel hvis du selv har undersøgt hvilke kunstnere vi har arbejdende i vores shops.
Hvem inspirerer dig? Hver kunstner har mere eller mindre sin egen stil, også selvom de arbejder i samme genre.
Vi vil stadig give vores råd og vejledning hvorvidt opgaven er den rette for den artist du efterspørger. Vi arbejder med dem hver dag, og kender deres styrker og svagheder.

Jeg vil gerne have en tatovering, men jeg ved ikke hvad?

Mangler du inspiration, anbefaler vi du kigger vores billeder igennem på Facebook, Instagram osv. Gå på opdagelse, det store internet oser af inspiration vedrørende stil, motiver og designs.
– Skal det være en tatovering der betyder noget helt særligt? Måske din bedstefar altid sagde noget bestemt, røg pibe eller elskede at fiske? Mulighederne er nærmest uendelige og det er kun fantasien der sætter grænser!

Hvad er en session?

Til store projekter, så som hele arme, ben eller rygge, har kunstneren afsat en hel dag, kun til dig, altså det vi kalder en session. Hvor lang eller kort dagen reelt bliver er ikke afgørende for prisen. Vi ønsker at fokusere på selve håndværket, fremfor den tid det tager.

Hvad koster en session?

Typisk koster en session imellem 4500-9000,- alt afhængig kunstneren.

Hvor lang tid tager det?

Vær’ tålmodig – Vi sætter ikke tid på kunst.
Vi er alle individer og arbejder forskelligt. Derfor er det varierende hvor lang tid et design kan tage. Det er svært og planlægge tatoveringer.
Huden kan være svær at arbejde på, folk kan blive dårlige, ændre meninger angående motiv, placering og design. Derfor kan der opstå situationer hvor du må vente længere tid end forventet.

Har I åbent i weekenden?

Ja, du kan godt booke en tid i weekenden.
Du skal dog være opmærksom på at nogle af vores kunstnere ikke arbejder i weekenden.   
Skriv eller ring for at aftale nærmere.

Har I åbent på helligdage?

Ja, med enkelte undtagelser.
Skriv eller ring for at aftale nærmere.

Har I lang ventetid?

Det afhænger helt af hvad du ønsker lavet, hvor fleksibel du selv er og selvfølgelig hvis det skal være ved en specifik kunstner. 

Nogle projekter kan vi måske finde tid til samme uge, mens der kan være ventetid i flere måneder til andet. 

– Kontakt os for at høre nærmere. 

Er det farligt at blive tatoveret?

Nej, det er ikke farligt, men der er en lille risiko i de efterfølgende døgn, at udvikle en mindre infektion i og omkring din tatovering. De fleste infektioner er fremkaldt af forkert pleje, ringe hygiejne, eller forkert anvendelse af efterbehandlingsprodukter. Sørg derfor altid at følge vores vejledning grundigt.

Gør det ondt?

Ja, det gør ondt. Hvor meget eller hvor lidt varierer fra person til person. Mange mennesker sammenligner følelsen med en mild hudafskrabning, hos de heldige kilder det blot en smule.
Det er meget sjældent at folk ikke kan overkomme deres session.
Hvis du ønsker en tatovering, vil du også være i stand til at holde smerten ud.

Hvad skal jeg medbringe til min tid?

Sørg for at få en god nattesøvn og spis en god morgenmad inden din tid. Det er udmattende for kroppen at få en ny tatovering. Medbring gerne slik, sodavand og evt en madpakke. Vi har et køleskab du gerne må låne. En god idé er at tage oplader og headset med til din telefon/tablet. Vi sørger for god hygiejne og det må du også gerne. Tag et brusebad forinden og kom i rent tøj. Løst og praktisk tøj er optimalt over en ny tatovering. Tag fx. shorts med hvis du skal tatoveres på benet eller kjoler/trøjer der kan let kan åbnes/skubbes til siden. Husk at medbringe originale referencebilleder, såfremt dette er aktuelt for din tid.

Video:
“Sådan møder du forberedt til din tattoo session” med Rasmus & Hawaro

Kan jeg få allergi af jeres blæk?

Allergiske reaktioner er sjældne, men kan forekomme. Det er individuelt baseret. Er du i forvejen allergisk er der en potentiel lille risiko, men allergi over for farverne er meget sjælden. Har du allergi, skal du konsultere din læge for udførelse af en test, der vil give dig maksimal sikkerhed.

Min tatovering skal bruge en genoptegning / retouch - hvad gør jeg?

Din tatovering skal kun genfarves hvis det er nødvendigt. Du er velkommen til at komme forbi eller sende et billede, hvis du mener din tatovering har behov for en genoptegning.

Er genoptegning / retouch med i prisen?

Ja, i de efterfølgende 6 måneder – efter udførelsen, såfremt vi vurderer de anviste instrukser om efterbehandling er blevet overholdt.

Sygdom / afbud - kan jeg få mit reservationsgebyr tilbage?

Som udgangspunkt kan du ikke få dit reservationsgebyr tilbage. Hvis du mener du har en helt særlig årsag til dette, bedes du kontakte den pågældende shop.

Må jeg få tatovering hvis jeg er under 18 år?

Nej, hverken med eller uden tilladelse fra dine forældre

Laver I piercinger?

Nej, vi laver ikke piercinger

Hvilke betalingsmidler tager I imod?

Vi tager imod kontanter, MobilePay og langt de fleste typer af kort. I Vejle tager vi også imod City Vejle gavekort! Reservationsgebyr kan betales med Mobilepay.

Du kan også opdele betalingen, helt rente- og gebyrfrit, via vores samarbejdspartner Sparxpres. Læs mere her

Hvordan skal jeg pleje min tatovering?

Følg vores bedste råd og vejledning her:
AFTERCARE

Akut afbud - Hvad gør jeg?

Er du blevet forhindret til din tid med kort varsel og er det uden for vores normale åbningstid? 
– Henvend dig, der hvor du har booket tiden. Facebook, Instagram eller e-mail. 

Derudover beder vi dig sende en SMS til studiet;

Vejle: 53694828
Aarhus: 28584828
KBH: 31384828
Aalborg: 53884828