Hvor gammel skal man være for at få en tatovering?
Og andre regler vedrørende tatoveringer
Det hører ikke til sjældenheder, at mindreårige spørger os, om de kan få en tatovering. Det sker faktisk ret ofte i alle vores tattoo studier, så der er helt klart en interesse fra mindreårige omkring tatoveringer.
Svaret til spørgsmålet “Hvor gammel skal man være for at få en tatovering” er ifølge tatoveringsloven 18 år. I Danmark er det dog ikke lovligt at få en tatovering, hvis ikke man er fyldt 18 år – og heller ikke selvom man har fået samtykke fra sine forældre.
Hvis du er nysgerrig på at se tatoveringsloven så klik her.
I Iron & Ink overholder vi 100% loven og vi tatoverer ikke mindreårige – hverken med eller uden forældrenes samtykke.
Tatovering med forældres samtykke eller ej
Når folk spørger os om muligheden for at blive tatoveret som mindreårig, og vi siger, at man skal mindst være fyldt 18 år, så er det næste spørgsmål typisk “Hvad hvis jeg får et skriftligt samtykke fra mine forældre?”. Vores svar er dog stadig det samme med eller uden samtykke fra forældre.
I modsætning til andre europæiske lande, hvor mindreårige i nogle tilfælde kan få en tatovering med samtykke fra forældre, så er loven i Danmark tydelig; ingen mindreårige kan blive tatoveret.
Anmeldelse af forældre som forsøger at få deres børn tatoveret
Ifølge en artikel fra DR Nyheder sidste år beskriver nogle tattoo studier, at de er blevet presset af forældre, som vil have deres børn tatoveret.
Dette er et problem, som vi også er stødt på i vores forskellige tattoo studier, hvor forældre er villige til at gå uden om loven og beder om at få lov til, at deres børn kan blive tatoveret.
Vi nægter selvfølgelig og prøver at forklare, at loven er til for deres børns egen skyld. Nogle forældrene er ikke specielt tilfredse med dette, men de fleste forstår situationen og accepterer den, som den er.
Årsag til aldersbegrænsning for tatoveringer
At få en tatovering er en vigtig beslutning, da det er noget der vil være på din krop for evigt. Derfor bør beslutningen om at få en tatovering overvejes grundigt.
Blandt mange overvejelser er der to, som vi vil sige er vigtigst:
- Sørg for at du ikke fortryder
Tatoveringsloven er skrevet for at beskytte mindreårige til ikke at tage en forkert beslutning og dermed antages, at jo mere moden man er, jo bedre beslutninger træffer man. Derfor er tatoveringslovens aldersgrænse sat til 18 år for at undgå, at yngre mennesker ikke får en tatovering, som de senere hen vil fortryde.
- En tatovering er en medicinsk procedure
Den anden grund til aldersgrænsen er, at en tatovering er en medicinsk procedure, og derfor er der en hvis standard, som skal overholdes i forhold til hygiejne og pleje af tatoveringen efterfølgende.
Når der er de ekstra forholdsregler om pasning og pleje af en tatovering, giver det kun mening for os, at tatoveringer ikke bliver lavet på mindreårige.
Andre regler vedrørende tatoveringer i Danmark
– Ulovligt at have tatoveringer på hals, hænder og i hoved
Det er ulovligt at tatovere på halsen, hænderne og i hovedet. Dette er dog med undtagelse fra kosmetiske tatoveringer, også kaldet permanent makeup, såsom tatovering af øjenbryn, læber osv., som udføres af særligt uddannede personer.
– Alle tattoo kunstnere skal have et hygiejnekursus
Alle tatovører, som er tilknyttet et registreret tatoveringssted, skal have gennemført et hygiejnekursus, hvor indholdet bliver bestemt af Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde med Statens Serum Institut.
Derudover skal alle registrerede tatoveringssteder sikre forsvarlige infektionshygiejniske forhold.
– Alle personer, som er tatoveret, skal registreres
Et registreret tatoveringssted skal føre et register over de personer, der har fået en tatovering og hvilke farver, der er blevet brugt. Disse oplysninger skal opbevares i 5 år og skal kunne udleveres til kunden efter anmodning.
Hvor gammel skal man være for at få en tatovering i andre lande?
– Sverige
Der er ingen juridiske restriktioner. Der er anbefalinger, men ingen decideret lov.
- Norge
Der er ingen juridiske restriktioner. Godkendte tatoveringssteder har dog en aldersgrænse på 18 år.
- Finland
Man skal være 18 år for at få en tatovering i Finland. Det er dog muligt, at få en tilladelse til at få en tatovering hvis man er under 18 år.
- Tyskland
Minimumsalderen er 18 år. Hvis man er 16 eller 17 år skal man have samtykke fra sine forældre eller værge for at få en tatovering. Hvis du er 14 til 16 år skal forældre eller værge være til stede under udførelsen af tatoveringen.
- Frankrig
Den juridiske minimumsalder er 18 år i Frankrig. Her gælder sammen regler som i Tyskland, at man kun kan blive tatoveret med sine forældres samtykke, hvis man er under 18 år.
– Italien
I Italien findes der ingen specifik lovgivning vedrørende tatoveringer eller piercinger.
– Storbritannien
Den juridiske alder for at få en tatovering er 18 år. Selvom man har sine forældres samtykke, er det ikke muligt at få en tatovering før man er fyldt 18 år.
- Spanien
Man kan få en tatovering hvis man er fyldt 16 og har tilladelse fra sine forældre.
Konklusion
At få en tatovering er en vild og givende oplevelse, men det skal også overvejes grundigt og tages seriøst, da det er en ændring på din krop, som vil være der for evigt. Dette er også en af grundene til, at der en lov i Danmark, som forhindrer mindreårige i at få en tatovering, selvom de har deres forældres samtykke – og denne lov overholder vi 100% hos Iron & Ink.
Så hvis du er under 18 år beder vi dig være tålmodig og vente – vi lover, at det vil være det værd!
Links
Kontakt info
Iron & Ink Tattoo Studios ApS
CVR-nummer: 36727527
Adresse: Torvegade 17, 2 sal, 7100 Vejle