shop Manager

Hos Iron & Ink Tattoo Studios , KBH
Ansøg nu

Blæksprutte

Deltid, KBH
Amaliegade 36 – 1256 København K.

Vi søger en energisk, grundig og pligtopfyldende person til vores hold i København!

Lidt om jobbet:

Vi leder efter en ny blæksprutte, som ikke er bange for at tage fat og løse uforudsete opgaver, skulle det ske. Du bliver primært ansvarlig for den daglige drift i studiet, med stort fokus på vores kunders behov og ønsker. Du skal være yderst serviceminded, grundig, struktureret og en menneskekender! Tidligere erfaring fra arbejde i butik er kun et stort plus. 

Du er vores ansigt udadtil og den første, vores gæster møder. Derfor er du selvfølgelig smilende, udadvendt og fyldt med humor. Vi leder efter en med den rette udstråling!

Lidt om opgaverne:

Dine opgaver består bl.a. af klargørings af studiet, rengørings, opfyldning, bestilling og modtagelse af gæster.

Du bliver ansvarlig for, at der altid er styr på lageret, som skal være opdateret og overskueligt. 

Derudover skal du trives med flere bolde i luften, og kunne håndtere et omskifteligt aktivitetsniveau i en dynamisk virksomhed. 

Arbejdstid:

15-30 timer ugentligt. Efter aftale!
Opstart hurtigst muligt

Shoppens åbningstider er fra kl. 09.00 til kl. 16.00, mandag til fredag.
Lørdag efter aftale. 
Vi leder efter en person med flair for service, der kan møde kl. 08-08:30, gøre butikken klar til åbning, varetage mindre forskellige ad-hoc opgaver samt primær kundemodtagelse i løbet af dagen.  

Vi ser gerne du bor i København, tæt på Amaliegade!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har vi fanget din interesse?

Hvis det lige er dig vi mangler, så send din ansøgning til

job@ironinktattoo.dk
Mærk din ansøgning med “Shop manager KBH”